Stig Graeser Dalum

En løbeskade for mange år siden, da jeg løb strandmarathon fra Hvide Sande til Vejers, fik mit blik rettet mod havet - jeg har ikke løbet så langt siden, men padlet en fandens masse sømil.

Mit hjemsted er Brøndby Kajakklub med aktivt udkig til alle de søde og dygtige kajakroere jeg møder på min vej. 

Mit danske yndlingsrovand er spidsen af sjællands Odde i en god buldrende vestenvind. Det ender altid med at jeg tester rul og teknik af i bølgerne og glemmer ofte den sjove surf. Jeg har roet en del i Norge ved polarcirklen, Helgelandskysten, med hvide strande og det smukkeste blå vand omgivet af spektakulære fjelde som Rødoya og Hestmona… og vores flinke naboland Sverige.
Og så kommer jeg ikke uden om det fantastiske rovand Anglesey wales hvor jeg har været nogle gange og leget i tideraces, strøm og tumultariske bølger.

Som kajakroer og instruktør er det mødet med andre dedikerede kajakroere der tænder mig - det er her jeg lærer mest og har de store oplevelser.

Kommer du til Sjællands Odde, så kontakt mig gerne for en tur. Jeg er måske i sommerhus….

 DKF-instruktør 3, BCU4 og IPP4